beissung,
die
.
1.
s. (V., unr. abl.) 7.
2.
›Beizjagd; Jagdzeit‹;
zu (V.) 1.

Belegblock:

v. Tscharner, Md. Marco Polo
24, 14
(
osächs.
,
2. H. 14. Jh.
):
Von der beysunge der vogil.
Ebd.
25, 17
:
Uf disim velde do wonit der herre czwene mone in der beysunge.
Dalby, Lex. Mhg Hunt.
1965, 17
;