keif,
Adj.;
zum Problem der etymologischen Zuordnung s. .
›fest, hart‹.
Bedeutungsverwandte:
I, 5, (Adj.) 1.

Belegblock:

Klein, Oswald
110, 20
(
oobd.
,
1417
):
Klain in der mitt, ain dicken sitz, | keif, rund verwelbt, schon underspreutzt.