1
pflage,
die
;
zu
mhd.
phlâge
›Gegend, Weltgegend‹
(), dies aus
lat.
plaga
›Gegend‹
(
Georges
2, 1727
).
›Erdboden, Gegend, Ort‹.

Belegblock:

Helm, Maccabäer (
omd.
/
nrddt.
, Hs.
A. 15. Jh.
):
den dructe got mit der plage | nider uf der erden pflage.