pfenni(n)gdieb,
der
.
›j., der öffentliche Gelder veruntreut‹;
Bedeutungsverwandte:
; vgl.  1.

Belegblock:

Voc. inc. teut.
t ir
(
Speyer
um 1483
/
4
):
Pfēning dieb od’ pfēning rauber.