lauen,
V.
›lau, kalt werden (von der Speise)‹;
vgl.  1.
Bedeutungsverwandte:
.

Belegblock:

Helm, H. v. Hesler. Apok. (
nrddt.
,
14. Jh.
):
[ich] werde din vorziende, | Von minem munde spiende | Glich warmer spise, so sie lat.