köchet,
köcht(s),
das
;
–/-Ø
.
1.
auf einmal Gekochtes, ›Portion‹;
vgl.  1.

Belegblock:

Schwäb. Wb. (
seit 1540
).
2.
›(gekochtes) Gericht‹;
vgl.  1.
Bedeutungsverwandte:
.
Syntagmen:
bitteres k
.

Belegblock:

Menge, Laufenb. Reg.
131
(Hs. ˹
nalem.
,
um 1470
˺):
Köle kochet sindt gesunt.