ingrund,
der
.
phras.
von ingrund
›aus der Tiefe (des Herzens, der Seele)‹;
vgl.
3
 1,  9.

Belegblock:

Bihlmeyer, Seuse  (
alem.
,
14. Jh.
):
daz der ellend bilgri von ingrund ellendklich ersúfzet und sprichet.