gederb,
Adj.;
zu
mhd.
gederbe
›brav‹
().
›fest, tüchtig, tapfer‹.

Belegblock:

Guth, Gr. Alex. (Hs. ˹
oobd.
,
E. 14. Jh.
˺):
Nider pey dem perg | Hiez er sich gar gederb | Daz volk slahen nider.