begen,
der
;
zu .
wohl ›Hefe‹.

Belegblock:

Hirschmann, Roger-Glosse
66, 8
(
omd.
, Hs.
15. Jh.
):
wÿ man dÿ blottern vnder den ougen heilen sal: Nym ammidum vnde begen vnde stos dÿ gar cleine.