aussprechig,
Adj.
›redegewandt, eloquent‹;
vgl.  2.
Bedeutungsverwandte:
vgl. ,  1.

Belegblock:

Kurrelmeyer, Dt. Bibel (
Straßb.
1466
):
daz er in seiner rede ist gar vernúnfftig: vnd aussprechig vnd sicherlich er ist gewest ein edelman.