anstocken,
V.
›sich stauen‹ (?).

Belegblock:

Bischoff u. a., Steir. u. kärnt. Taid. (
m/soobd.
, Hs.
2. H. 17. Jh.
):
alß daß regenwaßer oder waßersag von dem perg Sembering obfleust oder anstockt.