abgetreten,
V., unr. abl.
›gegenüber jm. abfallen, zurückstehen‹;

Belegblock:

Mone, Adt. Schausp. (Hs. ˹
omd.
,
1391
˺):
man vint er [schalk] noch wol mere | [...] | dy
e
mir sin nym̃er abe getreten.