leitsage,
der
;
–/-n
.
›Wegkundiger, Führer‹;
vgl.
leiten
 4; 5; 7.

Belegblock:

Strehlke, Nic. Jerosch. Chron.
23421
(
preuß.
,
um 1330
/
40
):
dô wurdin si sô gar geblant, | daz sî zweͥne tage | irre der leitsage | vuͤrte úf der wilde breit.
Ebd.
22679
;
24860
.