pflüger,
der
.
›der Pflügende, Ackermann‹;
zu
pflügen
.

Belegblock:

Kurrelmeyer, Dt. Bibel
10, 58, 5
(
Straßb.
1466
):
Secht die tag kumen spricht der herr: vnd der pflůger begreyfft den schnitter.
Mylius
H 4v
;
Dict. Germ.-Gall.-Lat.
362
;
Pfälz. Wb.
1, 863
;
Schweiz. Id.
5, 1246
.