leitsage,
der
;–/-n
.›Wegkundiger, Führer‹;
vgl.
leiten
4; 5; 7.Belegblock:
Strehlke, Nic. Jerosch. Chron.
23421
(preuß.
, um 1330
/40
): dô wurdin si sô gar geblant, | daz sî zweͥne tage | irre der leitsage | vuͤrte úf der wilde breit.
Ebd.
22679
; 24860
.